59 32 44 50 [email protected]

Jens og Kirsten er forældre til Marianne. De kan se, hvor meget den neuropædagogiske behandling har hjulpet Marianne. Og de synes, begrebet Familiecentret Ll. Nørremark er dækkende for det, som Leif og Vibeke står for.

Fra starten af Mariannes ophold på Ll. Nørremark har Jens og Kirsten været tiltalt af, at de som forældre har været inddraget tæt i Mariannes behandling og af, at de skulle binde sig til en del neuropædagogiske kurser og møder, hvor de fik et indgående kendskab til både Vibeke og Leif, personalet og Viggo Petersen.

– Vi har som forældre nok været til de første 20 heldagsmøder på Ll. Nørremark. Vi har drøftet, diskuteret, vendt, drejet og fået svar. Og vi har altid fået begrundelser med udgangspunkt i Ll. Nørremarks faglighed, fortæller de.

Da Jens og Kirsten for efterhånden 11-12 år siden ledte efter et behandlingssted til Marianne, kom de via en af de mange psykologer, de havde konsulteret, i kontakt med Viggo Petersen og neuropædagogikken. Marianne blev testet, og Viggo Petersen fortalte, at Marianne – sandsynligvis efter et massivt omsorgssvigt på det ungarske børnehjem – var hjerneskadet. Han fortalte også, at hjerneskaden gav sig det udtryk, at Marianne ikke var i besiddelse af den hæmmefunktion, andre har. Især i teenageårene kan det give sig meget voldsomme udtryk.

Marianne flyttede ind på Ll. Nørremark og fik i flere år eneundervisning på Spirilen. Hun flyttede i egen bolig for ni år siden i den ejendom, der hedder Svalereden og havde støttetimer fra Ll. Nørremarks Konsulentbistand indtil for tre år siden.

Når Mariannes forældre skal sammenfatte, hvad de mener, Ll. Nørremark har betydet for Marianne, er det ikke svært. De kan se, at Marianne i dag accepterer sig selv. Hun kan styre sit liv bedre, hun har overvundet sig selv og taget eksamen i engelsk og dansk. Hun har erkendt, at hun ville have Jens som værge – et ”voldsomt synligt tegn på en erkendelsesproces” – og hun har erkendt, at hun ikke ønsker at få børn.

Samtidig har tilknytningen til Ll. Nørremark været positiv for hele familien. Jens og Kirsten har følt sig accepteret som forældre, Ll. Nørremark har udtrykt tillid til Jens og Kirsten som forældre, og der har været en gensidig tillid og opbakning bag behandlingen af Marianne.

– Og når vi kom til Ll. Nørremarks fester, så sagde Vibeke og Leifs store familie altid, ”nej er det jer, der er Mariannes forældre”. Vi har altid følt os som en del af familien, siger forældrene.

Der er for Jens og Kirsten endnu et tegn på, at Ll. Nørremarks pædagogik virker.

– Mariannes søster har ikke været gennem den samme bevidste neuropædagogiske behandling, selvom hun har mange af de samme udfordringer, og vi kan klart se forskellen, siger de.